Frederiksberg Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Psykologhjælp

Frederiksberg Kommune har pr. 15. juni 2024 fornyet aftalen med Dansk Erhvervspsykologi A/S om at levere psykologisk bistand til kommunes ansatte, hvis de som følge af arbejdsrelaterede problemstillinger får behov for det.

Aftalen dækker arbejdsrelaterede problematikker og grundforløbet indeholder fem samtaler og en sjette, som er en trepartssamtale med leder, medarbejder og psykolog.

 

Herudover er der tilkøbsydelser i form af akut krisehjælp, samt rådgivning og supervision af hhv. ledere, grupper og enkelte medarbejdere. Tilkøbsydelser faktureres til de enkelte arbejdspladser.


I Frederiksberg Kommune anses det psykiske arbejdsmiljø som et fælles anliggende og derfor bør løsningen også involvere alle parter, hvorfor en trepartssamtale er særlig hjælpsom.

 

Kontakt

Dansk Erhvervspsykologi Call-center

Hverdage kl. 8.00 – 20.00

70 22 76 12

 

Akut telefon/døgnvagt - henvendelse via lederen

70 22 76 10

 

Du har også mulighed for skriftligt at rette henvendelse til Dansk erhvervspsykologi på denne mail: info@danskerhvervspsykologi.dk Her kan du beskrive din problemstilling og dine kontaktoplysninger og så vil du blive kontaktet af en psykolog.

 

Grundpakken

Grundpakken består af et forløb på op til 6 samtaler med en psykolog. Et forløb skal som hovedregel 
inkludere en trepartssamtale. Medarbejderen kan vælge om samtalerne skal foregå med fysisk fremmøde 
eller som en online session. 

 

  1. Medarbejderen kan selv ringe eller e-maile direkte til call-centret, hvor psykologfagligt personale 
    besvarer opkaldene. Det vurderes, om henvendelsen er af arbejdsmæssig karakter, og allerede 
    indenfor 2 hverdage vil en psykolog være i kontakt med medarbejderen. 
  2. Den første samtale skal kunne tilbydes senest 5 hverdage efter henvendelsen, hvis medarbejderen 
    ønsker det. 
  3. Medarbejderen bliver i denne første henvendelse oplyst om, at dennes leder vil blive inddraget 
    undervejs i forløbet til en trepartssamtale.
  4. Trepartssamtalen er en samtale mellem medarbejderen, dennes leder og psykologen. Det er 
    psykologens vurdering, hvornår i forløbet samtalen mest hensigtsmæssigt gennemføres, men det er 
    medarbejderen, der koordinerer det konkrete tidspunkt med lederen og psykologen.
  5. Trepartssamtalen kan kun fraviges, hvis psykologen vurderer at det vil være skadeligt for 
    medarbejderens proces. 

 

Trivsel, psykisk arbejdsmiljø og stress er et fælles anliggende, og løsningen bør derfor involvere alle parter, 
hvorfor trepartssamtalen er særlig hjælpsom. Formålet med trepartssamtalen, som ledes af psykologen, er at 
højne medarbejderens trivsel og undgå en eventuel sygemelding. Derfor vil fokus i samtalen være på 
hvordan lederen kan understøtte medarbejderen bedst muligt. Hvis medarbejderen allerede er sygemeldt 
skal trepartssamtalen sikre den bedste tilbagevenden til arbejdet. 


Er der situationer, hvor der sker en psykologfaglig vurdering af, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at 
involvere lederen i en trepartssamtale, får medarbejderen derfor kun 5 samtaler.

 

Disse forløb bliver i anonymiseret form registreret som en del af statistikken, så der kan dannes et billede af hvad baggrunden for manglende lederinvolvering kan være. 


Hvis psykologen vurderer, at der er behov for tilkøb af flere individuelle samtaler ud over de 6 samtaler, skal 
dette aftales med den enkelte leder, som skal godkende rekvisitionen. Forinden er der afholdt en 
trepartssamtale.