Lærerne tager fagene tilbage
FLF lancerer kampagne om fagfornyelse og kompetenceudvikling
Op mod sommerferien lancerer Frederiksberg Lærerforening en kampagne, der skal gøre medlemmerne opmærksomme på de nye fagplaner, som fra skoleåret 2027/28 erstatter Fælles Mål.
Allerede i det kommende skoleår får skolerne mulighed for at afprøve de nye fagplaner og forberede sig på, at de træder i kraft.
De nye fagplaner sætter didaktikken og den fagprofessionelle dømmekraft i centrum. Det giver lærerne større frihed til at tilrettelægge undervisningen med bredere fokus fokus på faglighed og dannelse.
Der er derfor god grund til allerede nu at begynde at drøfte, hvordan de nye fagplaner kan omsættes til spændende og meningsfuld undervisning på den enkelte skole. Nu er tiden til at sætte fag og dannelse endnu mere i fokus.
Hold øje med kampagnen på din skole, eller kig med her.