Frederiksberg Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Om foreningen

Frederiksberg Lærerforening (FLF) er en lokalkreds af Danmarks Lærerforening. Vi arbejder for medlemmernes faglige, økonomiske og tjenstlige interesser – og for et stærkt fællesskab på tværs af skoler og arbejdspladser.

Morkeblaa Bog Blaa Baggrund

Frederiksberg Lærerforening er kreds 12 i Danmarks Lærerforening og har ca. 800 erhvervsaktive samt 180 pensionerede medlemmer.

 

Vores medlemmer udgøres hovedsageligt af:

  • Lærere og børnehaveklasseledere på de kommunale folkeskoler
  • UU-vejledere fra UngeCenter Frederiksberg
  • Skolekonsulenter fra Skoleafdelingen på Frederiksberg Rådhus
  • Tale-/hørekonsulenter i PPR-Frederiksberg
  • Lærere på Prins Henriks Skole 
  • Lærere på Behandlingsskolerne
  • Undervisere på SOSU-skolen ved Diakonissestiftelsen 

 

Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen, som finder sted i februar-marts måned i lige år. Her vælges kredsstyrelsen. 

 

I mellem generalforsamlingerne er foreningens bestyrelse med formanden i spidsen det ledende organ. 

 

Formanden er i tæt samarbejde med næstformanden den daglige leder af kredskontoret, hvorfra medlemshenvendelser, sagsbehandling og politisk arbejde bindes sammen.

Foreningens vedtægter 

 

Vedtægterne for Frederiksberg Lærerforening og for foreningens særlige fond vedtages af generalforsamlingen.

 

Vedtægterne for Frederiksberg Lærerforening blev sidst revideret på generalforsamlingen 2024. 

Vedtægterne for den særlige fond blev sidst revideret på generalforsamlingen 2024.

 

Du kan læse vedtægterne her:

Frederiksberg Lærerforenings vedtægter

Vedtægter for Frederiksberg Lærerforenings særlige fond

Foreningens historie 

 

Med sin stiftelsesdato den 28. februar 1899 har FLF har en lang historie bag sig.

 

Er du interesseret i at dykke mere ned i de mange historier og begivenheder, der har udspillet sig i og omkring lærernes forening på Frederiksberg, kan du dykke ned i foreningens jubilæumsskrifter fra både foreningens 100-års- og 125-årsjubilæum, som er tilgængelige online.

 

Jubilæumsskrift 100 år

Jubilæumsskrift 125 år