Frederiksberg Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Børn og barsel

Barsel, omsorgsdage og når børnene bliver syge. Hvad så?

Barselssamtale

 

Før du skal på barsel, kan du booke en barselssamtale med vores konsulent, Kim Truelsen, så I kan få hjælp til at lave den konkrete planlægning af jeres orlov.

 

Ring til 82 30 20 12 eller skriv til 012@dlf.org og aftal et møde. 

Giv din leder besked

 

Mor

Som kommende mor skal du give din leder besked om, hvornår din barselsorlov begynder senest 3 måneder før forventet fødsel.

 

Far/Medmor

Som kommende far/medmor skal du senest 4 uger før fødsel give din leder besked, hvis du ønsker at afholde dine 2 ugers forældreorlov.

 

Din leder skal have besked om, hvordan I holder den samlede orlov senest 6 uger efter fødslen.

Mors orlov FØR fødslen

 

Hvis du er ansat i kommunen har du ret til barselsorlov med løn i 8 uger før forventet fødsel. 

Hvis du er ansat i staten, har du ret til fravær fra 6 uger før forventet fødsel.

Hvis du er privatansat, kan der gælde helt andre regler, og de vil oftest fremgå af din ansættelseskontrakt.

Orlov EFTER fødslen

OBS: Øremærket barsel skal afholdes inden barnet fylder 1 år.

Efter fødslen har I som forældre ret til orlov med fuld dagpenge i 48 uger. De er splittet op, så der er 24 uger til mor og 24 uger til far eller medmor.

 

Ud af de 24 uger er der øremærket 11 uger til mor og 11 uger til far/medmor. De resterende 13 uger kan man evt. overføre til den anden forælder.

 

I forhold til overenskomsten, får man fuld løn under en stor del af sin orlov. Mødre kan have ret til op til 26 uger med fuld løn og fædre/medmødre op til 18 uger. Antallet af uger kommer an på den konkrete planlægning.

 

Når man får en uge med fuld løn, så bruger man en dagpengeuge på det. Det "koster" altså en uge med dagpenge hver gang man bruger sin ret til en uge med fuld løn.

 

Der kan være særlige rettigheder og muligheder for adoptanter, flerbørnsforældre, SOLO-forældre, Aleneforældre og LGBT+familier. Kontakt os for konkret vejledning.

 

Hvis I ønsker yderligere oplysninger eller/og konkret rådgivning om sammensætningen af orloven, skal I kontakte Frederiksberg Lærerforening.

Mulighed for nedsættelse af kontingent

Når du skal på barsel uden sædvanlig løn, er der mulighed for at få nedsat sit kontingent. Du kan læse mere om dette på DLF's hjemmeside.

Du kan yderligere orientere dig om barsel her:

 

Barsel og børn - DLF

 

Barsel og orlov - Barselsdagpenge - (Borger.dk)